treax pads on the floor innovaid
regionh_logo_dk

Faldklinikken

Faldklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oplevede, at Treax Pads gav ekstra træningsmotivation til deres borgere. Derfor indledte de et randomiseret studie med padsne i 2016.   

Alder 65+

”Treax Pads lægger op til en legende måde at tænke træning på, og det kan få borgerne til at lave de bevægelser og øvelser, som de ellers undgår på grund af svimmelhed og balanceusikkerhed,”

Projektet

”Det giver mere mening for dem at træne med Treax Pads. Fokus flytter sig fra angsten for at falde, til den legende og meningsfyldte øvelse, de skal i gang med nu,”

På Faldklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder man med ældre borgere i aldersgruppen 65+, som har balanceproblemer og problemer med svimmelhed. I efteråret 2016 begyndte Faldklinikken at bruge Treax Pads som en del af træningen for de ældre efter i lang tid at have ledt efter et teknologisk redskab, de kunne supplere træningen med. Treax Pads kunne tilbyde mange af de ting, som Faldklinikken efterspurgte, og derfor valgte de at teste padsne i træningen med borgerne. Borgerne, som trænede med Treax Pads, gav en så god tilbagemelding, at Durita Gunnarsson fra Faldklinikken besluttede at begynde på et projekt, der skulle teste effekten af Treax Pads på de ældre borgeres balanceproblemer. Borgerne sagde efterfølgende, at Treax Pads har givet dem mere motivation til træningen.

”Treax Pads lægger op til en legende måde at tænke træning på, og det kan få borgerne til at lave de bevægelser og øvelser, som de ellers undgår på grund af svimmelhed og balanceusikkerhed,” fortæller Durita Gunnarsson.

Netop disse positive tilbagemeldinger fik Durita Gunnarsson til at igangsætte projektet, der skulle undersøge om personer, der trænede med Treax Pads ville opleve en større fremgang end personer, der trænede med andre redskaber. Hypotesen var, at Treax Pads kunne motivere borgerne, og få fokus væk fra deres angst.

Til at undersøge det skulle Durita Gunnarsson og hendes kollegaer bruge omkring 30-40 ældre, som havde balancebesvær eller svimmelhedsproblemer. De skulle igennem et træningsprogram, som var rettet mod den enkeltes problemer. Øvelserne var stadig tilpas standardiserede, så man ville kunne se en eventuel tendens ud fra resultaterne.

Det kan godt være svært for Durita Gunnarsson og hendes kollegaer at holde borgerne motiverede under træningen. Men med Treax Pads oplever de, at det er lettere at holde koncentrationen.

”Det giver mere mening for dem at træne med Treax Pads. Fokus flytter sig fra angsten for at falde, til den legende og meningsfyldte øvelse, de skal i gang med nu,” siger Durita Gunnarsson.

tREAX PADS FORMATION SNAKE

Ønsker du at vide, hvad Treax Pads kan gøre for ældre?

Læs mere

Resultaterne af projektet blev målt på borgerens gående balance. Her ville Faldklinikken blandt andet teste borgerens evne til at gå, samtidig med at borgeren skulle kigge opad, nedad og til siden. Durita Gunnarson udvalgte specifikke øvelser. Resultaterne blev udgivet i en rapport i 2017.

Læs rapport